Sommerferie på Ærø - mandag den 14. - torsdag den 17. juli 2014
Sommerferien var i år delt i 2. Første uge gik til Ærø og ugen efter til Sæby. Maries bror H.C. havde lånt autocamperen, så vi fik en god chance for at campere i telt på Ærø.
En returbillet til båden kostede 835 kr. - og for de penge var der ikke engang inkluderet en middag!
Jeg regnede med, at vi skulle have 2-3 afslappede dage på øen, som jeg ikke forventede havde ret meget at byde på. Men jeg tog fejl. Marie havde et tæppebombet program og der var nok at se på. Nej, for at være ærlig, så bestod planlægningen i, at vi fandt frem til campingpladsen i Ærøskøbing. Med den som udgangspunkt, kunne vi en dag køre til højre på øen og næste dag til venstre. Undervejs kunne vi så kigge på de ting, der virkede interessant for os...
Vi mødte en bekendt til Marie (Eva fra Vejle), der var fastligger på Ærøskøbing Camping. Hun kunne fortælle en masse om, hvad vi skulle se på øen. Ud fra hendes råd, blev vores interessepunkter "plottet ind". Første mission var en tur ud til Urehoved og ind til Ærøskøbing, for at følge med en nattevægter rundt i byen - med en masse små historier om byen og dens huse. Det var en fornøjelig tur rundt i den fine gamle by, hvor der gøres meget, for at bevare bykernen, som den så ud før i tiden.
Tirsdag kørte vi mod Søby og første stop på vejen var Volderup Klint. En speciel undergrund med ler gør klinten unik. Efterhånden som havet æder sig ind på klinten, glider bakken ned, så der opstår store plateauer langs kysten. Den sydvendte klint skaber grundlag for en enestående natur med mange planter og dyr, der ellers ikke findes i Danmark.
Vi gik ned til stranden og fulgte den mod venstre. Marie havde læst, at det var muligt at gå et stykke langs stranden til en trappe, hvor man kunne komme op og tibage til parkeringspladsen. Vi gik og gik og gik... Der var masser af sten at kigge på og bøvle med at gå på. For vi var kun udstyret med et par sandaler og det er ikke perfekt udstyr på en strand med sten i alle størrelser!
Flere gange talte vi om at vende om men tanken om, at vi skulle gå tilbage på stranden var næsten ikke til at holde ud. Pludselig dukkede der en vej op mod klintens øverste del. Jubii tænkte vi - men det var faktisk først her, at strabadserne begyndte!
Vi nåede op til toppen og en lille parkeringsplads, hvorfra en vej førte væk fra kysten. Vi havde jo læst, at vi kunne gå langs kysten tilbage, så vi startede troligt ud men endte snart i nogle kornmarker. Enten skulle vi gå i kornmarkens kant, tæt på skrænter og med meget ujævn terræn. Eller vi kunne mase os ind i kornmarken med det høje, høstklare gule korn. Vi valgte det sidste, hvis det var muligt. Hen over flere læbælter og ind i de næste marker.
Den sidste mark blev en prøve ud over det sædvanlige. Marie proklamerede, at det var en rapsmark, mens jeg kæmpede mig ind i marken i håb om, at finde et traktorspor. Jeg kan så fortælle, at raps er en overordentlig strid og sej plante, der ikke lader sig påvirke af, at jeg kommer tromlende med mine 85+ kg. Så der var ikke andet at gøre, end at løfte fødderne 80 cm. hver gang der skulle tages et skridt. Ofte beholdt rapsmarken mine sandaler og hver gang sendte jeg en venlig tanke hjem til mine vandrestøvler, der havde været til større nytte på denne tur. Så kan man jo lære, at pakke det hele med!
Rapsmarken blev forladt. Marie havde været klog nok og holdt sig væk. I stedet fandt hun et hegn, som vi kunne forcere langs kysten - og så var vi tilbage på klinten og tæt på parkeringspladsen. Jeg bandede og lynede over alt det l..., jeg havde fået i skoene...
Vi fortsatte turen mod Søby, som vi hurtigt kunne konstatere var en lille by med ikke så meget at kigge på. Vi kørte ned til havnen og værftet, som min bror vistnok besøger ret ofte rent arbejdsmæssigt. Det virkede ikke særlig stor. Uden at stoppe, fortsatte vi turen ud til Skjoldnæs, der er det vestligste punkt på Ærø. For enden af vejen var en pay-and-play golfbane og et fyr. I fyret var der en fin udsigt over Ærø og over mod de nærliggende øer - og Als.
Vores "guide" Eva havde travlt på golfbanen. Vi vendte tilbage mod Søby og jagtede en strand med runde sten, som Elmer havde reklameret for. Marie har altså arvet noget at svigermors tilbøjeligheder omkring sten! Efter lidt søgen, måtte vi opgive og kørte tilbage mod Æreskøbing. På vejen blev der tid til et stop og lidt frokost fra kølertasken.
Via de små veje endte vi i Æreskøbing, hvor vi holdt et lille hvil, før vi gik ind mod byen, for at spise aftensmad på det lille Røgeri. Marie fik smørfisk fra grillen og jeg fik røgede sild, der mest smagte af røget makrel. Dertil fadøl fra det lokale Rise bryggeri, der var på besøgslisten til i morgen.
Dagen sluttede med en kold øl på en lille restaurant tæt på færgelejet, før vi vandrede hjem mod teltet. Vel under dynen, faldt jeg over et afsnit af kommisær Beck på DR (på min Iphone). Marie blev også interesseret - og så gik det, som det plejer. Trætheden overmandede mig og Marie så afsnittet færdigt alene... Sørme om hun ikke også havde energi til at læse bagefter. Jeg fik til gengæld en god nats søvn i teltet!
Onsdag startede lige som tirsdag med morgenmad foran campingpladsens reception. Her havde vi bestilt rundstykker og vi kunne købe frisklavet kaffe til 5 kr. pr. koppe. Hvad behøver man mere til morgenmad?
Vi var lidt sent ude af starthullerne og valgte at køre til Store Rise, hvor der var bryggeribesøg kl. 11. Vi var der kl. godt 10 og der var ikke et øje. Men et kvarter i 11, myldrede det ind, så der blev så mange gæster til rundvisningen, at vi knap kunne være i deres lokaler.
En ung pige fortalte først om de forskellige øl, der var i sortimentet, mens vi kunne smage på øllet. Dernæst fortsatte hun med historien om bryggeriet, der har levet en omtumlet tilværelse med flere lukninger og genåbninger. Historien bekræftede, at det er et meget risikabelt marked, at begive sig ind på - med mikrobryggeri. Ærø øl var kommet på hylderne i Dansk Supermarked. Men supermarkedsgiganten forsøgte at presse priserne, så bryggeriet måtte takke nej. Det var simpelthen en underskudsforretning, hvis man skulle levere. Et sådant nej koster selvfølgelig dyrt for et lille mikrobryggeri.
Pigen viste os derefter over i bryggeriets tappehal, der stod i en gammel lade. I det hele taget var der ikke meget af bygningerne, der afslørede, at her ligger et lille bryggeri.
Hun forklarede os kort om selve processen med flaskning og derefter sagde hun pænt tak for i dag. Jeg havde nok forventet en større fortælling om, hvordan man brygger øl - men jeg kunne selv gætte mig til, hvad det forskellige udstyr var til. Så det var en fin anderledes tilgang til en rundvisning.
Marie og jeg havde bestilt en frokostplatte på bryggeriet til efter rundvisningen. Den ide var der imidlertid også omkring 100 andre, der havde fået. Og da vi ikke lige styrede mod caféen med det samme, røg vi ind i køen sammen med alle andre - og måtte vente en lille time på maden. Caféen var blevet løbet over ende af de mange gæster.
Hvad gjorde det, når vi havde reserveret et bord i skyggen og kolde fadøl inden for opnåelig rækkevidde? Solen begyndte snart at skinne fra en blå himmel og pludselig havde vi den bedste plads på plænen bag cafeen.
Efter en god frokost med valnøddeøl og IPA på fad samt lokal friskpresset æblemos, fortsatte vi mod Marstal, der viste sig at en lidt mere kedelig by end Ærøskøbing. Vi gik en tur i byens gader og ned til havnen, inden vi valgte at køre tilbage til Ærøskøbing. Vi havde brugt meget tid på bryggeriet, så dagen var ved at være fremskreden.
Tilbage i Ærøskøbing endte vi igen inde på torvet, hvor jeg skulle hente en flaske rom, som Købmandsgården havde reklameret meget for. Rommen var desværre ikke nået frem til butikken, så vi måtte gå med uforrettet sag. I stedet bestilte jeg bord på restaurant Mams, som ifølge vores "guide" Eva skulle være byens førende.
Og vi blev ikke snydt. Vi kørte bilen hjem til campingpladsen, fik et bad og gik tilbage mod byen. Lækre forretter og hovedretter, der for mit vedkommende var et velsmagende stykke oksekød. Dertil husets hvid- og rødvin. Alt serveret ved et udendørs bord i en lille hyggelig gårdhave med planter "kravlende" hen over hovedet på gæsterne. Vi sad og overvejede, om vi kunne skabe den samme atmosfære hjemme på terassen.
Byens lokale øl er billigst i Netto på havnen i Ærøskøbing og belæsset med en fuld rygsæk, gik vi tilbage til campingpladsen, for at lade af - og skynde os ned på Vesterstrand til en formidabel solnedgang med fantastiske farvespil på himlen og i det meget rolige vand. Så skal der helst være et kamera indenfor rækkevidde!
På campingpladsen festede et stort hold dansere, der havde okkuperet den ene side af pladsen. Det generede ikke vores nattesøvn!
Torsdag var der tidlig morgenmønstring. Vi holdt klar ved bommen kl. 7. Færgen sejlede kl. 7:45 og vi var først på havnen. Uheldigvis havde vi overset et skilt, der sagde at bane et var chancebanen, så vi blev næsten hældt ombord som sidste bil...
På båden kunne vi nyde et godt morgenmåltid med en kop kaffe af store proportioner. Der skulle to hænder til at løfte den!
Der var ingen nævneværdig vind på dækket og turen ind til Svendborg kunne ikke være kønnere!
Tilbage på Fyn havde vi 2 muligheder. Enten at tage motorvejen til Odense og derefter mod Jylland. Eller at tage den noget langsommere kystvej rundt om Fyn, gennem Fåborg og Assens. Vi valgte den sidste og det fortrød vi slet ikke. Med solen i ryggen fik vi set denne rute fra sin allerflotteste side.
Ind gennem Middelfart og over den gamle bro. På motorvejen kunne vi konstatere, at der var kaos, så vi var glade for, at vi ikke var kørt den vej.
Vi kunne konstatere, at vi bestemt ikke har mistet lysten til at campere i telt. Det er dejligt uforpligtende, så det gør vi nok igen - og vores "Det tager kun 2 sekunder at slå op" telt, skal jo luftes engang imellem!
